Katalog

1. J.Th. Lundbye. 1841. Bakket skovinteriør med figur. Høbjerg (ved Frederiksværk). Olie på papir og lærred. 22,3 x 32,2 cm.
   Vestsjællands Kunstmuseum.
   
   Denne naturalistiske gengivelse af en tæt bøgeskov om sommeren – mørk og med en rød, gold bund – er usædvanlig i både guldalderens maleri og digtning, hvor forårets lyse, åbne bøgeskov normalt dominerer.
   J.Th. Lundbye har ellers især brugt den tætte skov på Høbjerg som baggrund for den forblæste græsningsskov Vinderød skov.
   
   
2. Vilhelm Kyhn. 1868?. Septemberdag ved Isefjorden. Kignæs. Olie på lærred. 30,5 x 39,7 cm. Vestsjællands Kunstmuseum.
   
   Billedet er medtaget for at belyse forskellen i opfattelsen af det samme motiv hos to kunstnere, der begge hørte til i guldalderen, nemlig den romantiske Vilhelm Kyhn og den nationalromantiske J.Th. Lundbye.
   
   
3. P.C. Skovgaard. 1855. Vej i Iselingen Skov. Studie til »Bøgeskov i maj«. 1857. Bly, pen og lavering på gråt papir. 42 x 31 cm. Storstrøms Kunstmuseum.
   
   »Bøgeskov i maj« er tænkt som monumental rumudsmykning i et privat hjem, hvor det skulle være pendent til Rafaels Sixtinske Madonna (Monrad 1989). Derfor gengiver det den bøgeskov københavnerne kendte bedst: Frejas sal, tryg og evigt lysegrøn. P.C. Skovgaards billede har cementeret opfattelsen af den ægte danske skov som en gotisk bøgeskovs-katedral.
   Motivet er fra en veldyrket sydsjællandsk privatskov, Iselingen. Også i sin egen tid var den en forstlig mønsterskov. De stærkt kultiverede og naturmæssigt set meget monotone bøgeskove kaldes i dag blandt skovbrugere »Søjlehaller« og er beskyttet som naturskove. Vel at mærke hvor man kan påpege, at træerne er af dansk oprindelse. Ægte danske.
   
   
4. Dankvart Dreyer. Ca. 1840. Skovlandskab. Olie på træ . 26,3 x 31,0 cm. Storstrøms Kunstmuseum.
   
   Dette billede indeholder en del af de samme elementer, som »Bøgeskov i maj«, men der er ingen mindelser om katedraler i det. Snarere er skovbilledet uroligt. Det skyldes bl.a. at denne skov er mindre effektivt drevet, end den P.C. Skovgaard gengiver i sit billede.
   
   
5. Dankvart Dreyer. 1840. Fra Esrom Sø. Udsigt til Nødebo. Olie på læ rred. 68 x 94,4 cm. Vestsjællands Kunstmuseum.
   
   I udstillingen gengives også Jens Juels Parti af Esrum Sø med Fredensborg (1782, Statens Museum for Kunst) og J.Th. Lundbyes tegning fra 1840 Udsigt over sø (Nødebo Holt set fra den anden side ved Sørup, Den Hirsch<->sprungske Samling). De tre billeder viser ikke alene den kunsthistoriske udvikling fra 1782 til 1840, samt forskelligeheden i Lundbyes og Dreyers opfattelse af motivet, men også de forandringer, som skete i Nordsjælland i perioden.
     Jens Juels billede viser et landskab fra før udskiftningen. Skovens
   træ er breder sig ud mellem markerne, hvor husdyr og hjortevildt færdes frit overalt. Kronhjortene var i 1782 endnu kongens vildt, fredet, halvtamt, talrigt og plagsomt for bønderne. I 1799 besluttede man, at de skulle skydes bort a.h.t. skov- og agerbruget og i 1854 faldt den sidste kronhjort i Nordsjælland.
     I Lundbyes lille tegning skimtes de nåletræ splantninger i Grib Skovs sydlige del, som periodens kunstnere ellers tilsyneladende med flid undgik. Der er en afgrund mellem de to verdener, billederne gengiver, og Dankvart Dreyer forsøger at holde fast i den gamle.
   
   
6. P.C. Skovgaard. 1844. Udsigt over Skarritsø. Olie på finér. 37 x 64,9 cm. Vestsjællands Kunstmuseum.
   
   Dette er kunstnerisk, men ikke forstligt set et dansk ideallandskab. Storhed og blidhed på een gang. De monumentale bøgestammer danner ramme om motivet, skoven er lys og venlig. Det er en skov uden græssende kvæg, på vej til at blive en bøgeskovs-søjlehal.
   
   
7. Carlo Dalgas. 1845. Træ studie og skovbryn. Tegning til »Får på en høj ved Skarritsø«. Tusch med pensel og pen. 15,3 x 30,1 cm. Den Hirsch<->sprungske Samling.
   
   Dalgas brugte skoven som baggrund for overdrevet. Græsningsoverdrevet var en gammeldags landskabstype. Hans studier til maleriet viser, at skoven var tæt og med et veludviklet skovbryn.
   
   
8. Carlo Dalgas. 1845. Udsigt over Skarritsø. Tegning til »Får på en høj ved Skarritsød«. Pen. 8,9 x 28,5 cm. Den Hirschsprungske Samling.
   
   
9. Carlo Dalgas. 1845. Skovbryn. Tegning til »Får på en høj ved Skarritsø«. Pen. 13,9 x 42,2 cm. Den Hirsch<->sprungske Samling.
   
   
10. J.Th. Lundbye. 1841. To storke ved Skarritsø. Pen på papir. 16,7 x 22,6 cm. Vestsjællands Kunstmuseum.
    
    De udgåede træ er på den lille holm er romantiske, storkene nationalsymboler, men også denne tegning viser, at skovene omkring Skarritsø var yppige o. 1840.
    
    
11. J.Th. Lundbye. 1847-48. Rejsen i billeder. Billedfrise til billedhuggeren H.E. Freunds børn Victor og Olympia. Oprindelig een lang rulle. Ca. 200 x 10 cm. Privateje. Karen Jacobi, Lyngby.

Billedfrisen indeholder bl.a. et motiv med den forblæste kystskov på Asnæs ved Kalundborg Fjord. En kæmpehøj er tilføjet i forgrunden og under billedet står Grundtvig-citatet »men Dansken har hjemme, hvor Bøgene gror ved Strand med den fagre Kjærminde og deiligst vi finde fra Vugge til Grav den blomstrende Eng i det bølgende Hav«. Dette billede af den danske skov blev folkeeje, da billedfrisen blev mangfoldiggjort.


12. J.Th. Lundbye. 1839. Landskab ved Kallundborg Fjord med Asnæs Skov. Bly, sort og rødt blæk samt akvarel. 21,6 x 31 cm. Den Hirschsprungske Samling.

13. J.Th. Lundbye. 1839. Et landskab ved Vinderød Skov. Sort blæk. 17,4 x 35,4 cm. Den Hirschsprungske Samling.
    
    Fredskovsforordningen af 1805 forbød græsning i skovene, men det tog tid at føre forbudet ud i livet. De skove, som stadig blev græsset, var forblæste og åbne.
      J.Th. Lundbye brugte disse gammeldags, forblæste skove meget i sine sjællandske malerier. Han kendte dem bl.a. fra Vinderød Skov nord for Frederiksværk. Seks af de maleriske træ er fra udkanten af Vinderød Skov går igen på en lang række af Lundbyes kendteste malerier, f.eks. »åben Egn i det nordlige sjælland«. Det har præget eftertidens opfattelse af danske skoves forstlige tilstand o. 1840 negativt.
    I dag er gamle græsningsskove meget sjæ ldne og beskyttet ifølge skovloven.
    
    
14. J.Th. Lundbye. u.å. I Tranemosen. Sort blæk. 24 x 17,8 cm. Den Hirschsprungske Samling.

Lundbye var en af de få guldaldermalere, der »så« rødgranen, som bl.a. voksede ved Arresødal. I 1841 skrev han i et brev: »Under nogle store Graner stod jeg stille og saae ind i de hemmelighedsfulde Dybder mellem de flade Grene... Den lille Granlund med sine røde Gange langt kjønnere af Naalene end nogen Rive kan gjøre dem... den var mig næsten et lille Paradis i det øjeblik« (Henschen & Miss 1994).


15. J.Th. Lundbye. u.å. Forblæst træ og busk. blæk. 15,1 x 9,3 cm. Den Hirschsprungske Samling.
    
    Romantiske, stormpiskede træ er interesserede allerede 1700-tallets kunstnere, f.eks. Jens Juel, og flere af guldalderens landskabsmalere tog motivet op, netop fordi det var romantisk. I Nordsjællands sandflugtsområder var der studieemner nok og J.Th. Lundbye skrev i sin dagbog fra 1841 (Lebech 1967) meget om de stormpiskede birke i Tisvilde Hegn, hvor der herskede »en Ossiansk-Steen-Blichersk stemning«, som mindede ham om Jylland. Forstråd G. Sarauw begræ d derimod birkenes tilstand i sin beskrivelse af Frederiksborg Amt fra 1831.
    
    
16. J.Th. Lundbye. 1838. Landskabsstudie med en bro over en kløft. Olie på papir. 27,5 x 23 cm. Ny Carlsberg Glyptotek.
    
    Trods J.Th. Lundbyes sympati for granen, måtte den næsten fortrække, da broen over kløften i haven ved Arresødal blev til en meget større romantisk bro over en meget større kløft i et dansk ideallandskab. Rødgranen var fremmed i Danmark, den hørte ikke hjemme i et nationalromantisk billede.
    
    
17. P.C. Skovgaard. 1844. Udkanten af Tisvilde Hegn. Olie på lærred. 27,6 x 35 cm. Vestsjællands Kunstmuseum.
    
    P.C. Skovgaard og J.Th. Lundbye har tilsyneladende siddet side om side i Tisvilde hegn med ryggen til nåletræsplantningerne og malet de samme, forblæste birke med Arresø og skoven ved Arresødal som baggrund. Eller måske har Skovgaard benyttet J.Th. Lundbyes tegning fra 1841 som forlæg for dette studie. Motivet er under alle omstændigheder rent romantisk, ligesom det P.C. Skovgaard gengav i sit maleri fra 1839 »Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Skov«. Forstfolkene begræd skovens tilstand i hegnet, men i dag er »Troldeskoven« ude ved kysten et yndet udflugtsmål.
    
    
18. W. Backhausen. 1837. Ulvedahl plantage. Pen og akvarel på papir. 39 x 25 cm. Privateje. Bo Backhausen, Herning.
    
    Bogtrykker Wilhelm Backhausen besøgte i sommeren 1837 sin onkel, landmåleren Johan Andreas Dehn, der var ansat som plantør ved Ulvedal Plantage. Under besøget forelskede den 21-årige Wilhelm sig i sin kusine, som han senere ægtede. Måske var det forelskelsen, der satte den unge mand i stand til beskrive plantagen, som han gjorde: »Jeg vil vanskelig kunne beskrive det Indtryk den jyske Hede gjorde paa mig. Dens Natur var mig for storartet – melancholsk. Fra en Lyngbakke ved Klode Mølle saa jeg første Gang Plantagerne paa Ahlheden; en milelang Række Graner stirrede med de spidse Kroner op fra det brune Lynghav i den hvidblaa sitrende Luft og speilede sig i den; ovenfor svævede dens omvendte Billede som i et bevægeligt Taageslør. Det var Fata Morgana.« (Backhausen 1923).
      Den lille amatør-akvarel viser, at det ikke blot var, fordi plantagerne var nye og fremmede, at malerne ikke interesserede sig for dem. Der var rent æstetisk ikke ret meget at komme efter. For en ny tid ville de store farveflader måske have været interessante, ligesom den ideologi, der lå bag plantagerne og de mange afsavn og lidelser, som kampen for at få heden til at grønnes, førte med sig. Men ikke for guldalderen.
    
    
19. W. Backhausen. 1837. Ulvedahl. Pen og akvarel på papir. 27 x 22 cm. Privateje. Bo Backhausen, Herning.
    
    Plantør Dehns lyngtækkede bindingsværkshus.
    
    
20. Chr. Dalsgaard. 1848. Hedebakker ved Birgittelyst. Olie på papir klæbet på masonit. 21,7 x 27,6 cm. Vestsjællands Kunstmuseum.
    
    Den vidtstrakte brune hede går igen i guldalderens malerier fra Jylland og i digtene. Det er der naturligvis både æstetiske og romantiske grunde til. Men faktisk lå det meste af Jylland vest for isens hovedstilstandslinie stadig brun og øde helt indtil slutningen af århundredet. Dette motiv er fra Hald ved Viborg.
    Skovtilplantningen, som begyndte for alvor med Alhedens Kongeskov i 1780'erne, tog først rigtig fart, da Enrico Dalgas's kampagner og Hedeselskabets arbejde gav resultater efter 1860.
    
    
21. P.C. Skovgaard. 1842. Udsigt fra Frederiksborg Slot med audiensbygningen. Olie på lærred. 34 x 59 cm. Ny Carlsberg Glyptotek.
    
    Forlæg til vægudsmykning hos Skovgaards onkel. Motivet er inspireret af Christen Købkes højnationale væ gudsmykning til forældrenes spisestue fra 1834-35. Købkes billeder viser tilsammen hele variationen i den blide sjællandske natur med by og slot, sø, skov og marker.
    I baggrunden på Skovgaards billede ses bøgeskoven i Indelukket nordvest for slottet, men de kuplede kroner fylder ikke himlen og de tillader, at man i horisonten skimter flyvesandsbakkerne ved Tisvilde. Skovgaard-familien havde tilknytning til egnen der, og måske er det årsagen til billedets synsvinkel.
      I 1840 ville J.Th. Lundbye male et arkitekturbillede af Frederiksborg Slot, men det blev kun til en række tegninger af landskaberne omkring slottet.
      Tilsammen giver de tre maleres billeder et godt indtryk af egnen omkring Hillerød, men med een mærkelig undtagelse: Den store Grib Skov mangler næsten helt. Kan det skyldes, at Grib Skov i guldalderen var under forvandling, og at de gamle stutterivanges åbne parkagtige skov langsomt, men sikkert blev afløst af tætte nåletræ splantninger?